Nationalbanken har besluttet, at 1.000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig efter 31. maj 2025.
Nationalbanken har besluttet, at 1.000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig efter 31. maj 2025.
Hvis du ønsker at sætte 1.000-kronesedler ind på din konto i Rønde Sparekasse har du følgende muligheder:
• Kontantautomat: Du kan sætte dem ind via Sparekassens kontantautomat. Vær opmærksom på, at
der er grænser for, hvor stort et beløb automaten kan tage imod.
• I Rønde Sparekasse: Du kan også henvende dig i Sparekassen i kassens åbningstid, hvor du kan få rådgivning, og hvor du har muligheden for at indsætte kontanter efter gældende regler.
Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne stammer fra. Kan du ikke det, risikerer du at blive nægtet at indsætte pengene på din konto.
Frem til 31. maj 2025 vil du fortsat kunne bruge 1.000-kronesedlen til at betale med, både i butikker og i private betalinger.
Samtidig med beslutningen om at udfase 1.000-kronesedlen hjemkalder Nationalbanken samtlige seddelserier før 2009.
Du kan læse mere om Nationalbankens initiativ her nationalbanken.dk/fremtidenskontanter